dialog-kontakt

Om at interagere på en ordentlig måde
Tanker med baggrund i lektiehjælp - og et lang liv

"Vi er alle passagerer og besætning på Rumskibet jorden, og vi skal alle lære at samarbejde, for der er kun én jord." Buckminster Fuller (citeret efter hukommelsen).
I ovenstående perspektiv bestræber jeg mig for at min adfærd kan opleves som en ordentlig brug af mit liv.

1. Hvor jeg bor og færdes ser jeg en del pensionister, og det er mit indtryk, at ret mange som pensioneres derved overgår til en livsform, hvor langt størstedelen af deres erfaringer og indsigt sættes i dybfryser - på en måde som bliver ækvivalent med lodret arkivering - når ikke det bruges og videregives.
Jeg selv har gennem uddannelse og arbejde opbygget erfaring, som dels er rent faglig, dels større overblik og undervisningserfaring og dels menneskelig forståelse.
Der må være masser af andre pensionister med tilsvarende erfaringer.
Og denne store erfarings- og indsigts- og videnpulje kan være af stor værdi for børn og unge og studerende og flygtninge/indvandrere - alle som er i færd med en uddannelse, omskoling eller blot indlæring af dansk og forståelse af danske forhold.

2. Min funktion som lektiehjælper var og er tilknyttet Dansk Flygtningehjælp, (med lokaler i Sprogcenteret) hvor jeg normalt er en ugentlig eftermiddag. 
Nogle af de regelmæssige brugere har jeg givet mit tlf-nr, så hvis de får brug for anden lektiehjælp end den, som de finder i Dansk Flygtningehjælps regi, kan de ringe til mig, og så har vi ofte aftalt at mødes på Hovedbiblioteket, som gerne ser deres lokaler brugt til lektiehjælp o.l.
Denne "uorganiserede" lektiehjælp har den store fordel, at der ikke bliver spildtid, når begge kommer på aftalt tid og sted. (Til almindelig lektiehjælp ved vi jo aldrig, hvor mange der kommer.)

3. Lektiehjælpen kan i praksis være meget andet end bare "lektiehjælp"; det kan være samtaler, som måske handler om forhold, der bliver relevante, når man står i et stort skift i "kultur" fx at gå fra skole til universitet, eller -naturligvis - flygtninge/indvandrere, som skal finde sig rette her.
Så det handler engang imellem også om en funktion, der måske kan få lighed med en mentor eller coach og langtfra kun om "lektiehjælp".
Og altid har det været en stor tilfredsstillelse for mig at dele erfaringer og indsigt med nogen som har brug for det - og det er altid lærerigt for mig at møde det andet menneskes verden. 

4. Interaktion mellem to mennesker i dialog kan have form af  lektiehjælp; men det kan som anført også være dialoger med andet indhold end lektiehjælp. Og selve aspektet "dialog" kan som mange har erfaret være af kolossal betydning for et menneske i vanskeligheder. Når den som kommer til lektiehjælp er nedbøjet af en skilsmisse, er der brug for andre kvaliteter end viden om stavning før lektiehjælpen overhovedet kan fungere.
Den dimension at lektiehjælperen ser et helt menneske med kvaliteter og følelser og oplever sin funktion som noget ganske andet end at forklare bøjnings-mønstre - det løfter "lektiehjælpen" til et helt andet niveau end blot indlæring, selv om en iagttager måske ikke ville få øje på andet end - netop "lektiehjælp".

5. Som bekendt er der i de senere år stigende pres på skoler, universiteter m.v. i retning af større faglighed, mere viden. Og mange er af sådanne tendenser blevet skubbet ind i en verden, hvor jaget efter faget levner meget lidt plads til ikke-faglig menneskelighed. Så rigtig mange har et stort antal bekendte, men kun meget, meget få venner.
I denne verden vil jeg mene, at bedre dialogmuligheder imellem grupper som unge og gamle, "gammeldanskere" og "nydanskere", og imellem individer på tværs af alle grupperinger vil fremme menneskers udvikling og sundhed, viden og indsigt - som lektiehjælp blot udgør ét specielt tilfælde af.
Så jeg vil hilse velkommen alle tiltag som kan lette kommunikationen og de hjælpende funktioner mellem forskellige befolkningsgrupper såvel som mellem alle individer, så viden og forståelse og følelse af fællesskab på mange planer deles.

6. Al respekt for den frivillige indsats med at hjælpe som besøgsven eller salg af brugt beklædning etc. 
Men derudover ser jeg en langt større, rigt varieret og særdeles værdifuld dialogmulighed, hvoraf lektiehjælp er den hidtil kendte udgave, men langtfra den eneste mulige.
En studerende fortalte, at en samtale med en ældre person godt kunne være en stor støtte, når personlige problemer tyngede. Og en anden sagde, at det var inspirerende at møde mennesker, som har et andet perspektiv end alle de andre på kollegiet.
Og endelig har jeg til min store glæde opdaget, at en endog meget gammel uddannelse stadig kunne være til nytte fagligt i samtaler med uni-studerende.

7. Mit ærinde er derfor at gøre opmærksom på de store ressourcer, som ligger i frivillig dialog som deler viden og indsigt - på flere planer - og opbygger fællesskab især imellem pensionister og mennesker under uddannelse, incl. naturligvis flygtninge/indvandrere.
Derfor ønsker jeg, at der skabes rammer, så alle de relevante kontakter mellem mennesker lettere kan bringes i stand.
***

Som et praktisk skridt i den proces er det foreslået, at man på biblioteket indretter en opslagstavle, hvorigennem de forskellige mennesker lettere kan finde sammen. Det er jeg helt med på, men en konkret udformning er endnu ikke klar for mig - og noget så simpelt og fundamentalt som opslagstavlens hovede eller en kort simpel betegnelse for den tilsigtede dialog-funktion er endnu ganske uklart. (Men det vil være helt forkert at kalde det "lektiehjælp" for det ord er alt for snævert for den større funktion som tilsigtes).

Derfor er jeg interesseret i alle bidrag som kan gøre den opslagstavle til et godt redskab.