mandag den 3. marts 2008

Vil du med poesien ud i rummet?

Litteraturen ud i rummet ville gerne have været med til Village Square med ideerne til udstillingen "Digte for begyndere og let øvede", men da vi var forhindrede kan du læse lidt om det nedenfor.

Ideer, kommentarer og spørgsmål til udstillingen modtages ubeskrivligt gerne på Lise@udirummet.dk Måske dit yndlingsdigt, din poetiske ide eller dine ordkunster kan sendes med poesien ud i rummet.

”Digte for begyndere og let øvede”

En informerende, involverende og inspirerende udstilling, der inviterer den danske poesi ind i rummet og folder den ud i kunstneriske former og fascinerende faconer.

På udstillingen kan du træde ind i poetiske universer, tage på skattejagt, røre ved paradokser, læse kærlighedsdigte, spille på digtmaskiner, lave dit eget lyddigt og meget, meget mere.

”Digte for begyndere og let øvede” vil fra september 2008 og otte måneder frem turnere rundt i landet. I november kan udstillingen opleves på Hovedbiblioteket i Århus.

Du kan læse mere på udirummet.dk

1 kommentar:

Jannik Mulvad sagde ...

Hej Lise og andre, vil lige sige at udstillingen kan beskues og bruges på hovedbiblioteket fra den 5.november og ca. 4 uger frem.