tirsdag den 29. april 2008

Davids billede på et godt område (Del 1)

1 kommentar:

David Gråbæk sagde ...

Tanken med min idé til, hvordan et kommende kompetencecenter på biblioteket kunne udformes er, at selve kompetencecentret kommer til at danne centrum for en del af aktiviteterne på biblioteket.
Derfor har jeg valgt, at indrette biblioteket som en slags panoptikon, hvor centret danner centrum og alle de fysiske materialer omkredsen.

På denne måde bliver centret et naturligt sted at gå hen, for at få hjælp og komme i dialog med andre brugere. Herved samles en række af de støjende aktiviteter på biblioteket ét sted, så andre områder kan gøres mere rolige og bedre indbyde til afslapning og fordybelse.

Selve kompetencecentret forestiller jeg mig består af en klynge af borde, der fungerer som en art trykfølsom computerskærm. Her kan bibliotekarene eller frivillige udefra hjælpe lånerne med materialesøgning, web-spørgsmål, søgning i artikeldatabaser eller andre former for informationsindhentning og læring.

Informationen præsenteres på skærmene på en langt mere visuel måde, end den vi kender fra bibliotekets søgemaskiner i dag. Søges der f.eks efter musikudgivelser, kan resultaterne vises som billeder af omslagene.

Når interaktionen med computernen foregår via en stor, trykfølsom skærm i stedet for en almindelig computer, skabes der nye muligheder for hvordan samarbejdet imellem bibliotekar og bruger kan foregå. Jeg forestiller mig, at skærmene vil lægge op til en højere grad af dialog imellem brugerne og bibliotekets ansatte.

Samtidigt vil skræmenes visuelle udtryksform gøre nye former for aktiviteter mulige. Jeg forestiller mig f.eks. at en brugerne selv vil bidrage med input til skærmen f.eks ved hjælp af en medbragt usb disk. På denne måde bliver skærmene også en måde for biblioteket, at få bedre kendskab til deres brugere og til at kunne yde dem en bedre vejledning, tilpasset den enkelte brugers behov.

I perioder, hvor skærmene ikke bruges af bibliotekarene vil de kunne bruges som udstillingsvinduer for skiftende projekter fra bibliotekets brugere eller biblioteket selv. Herved vil de også kunne indgå i en indsats for at gøre biblioteket til et mere indbydende og spændende sted at opholde sig.