tirsdag den 29. april 2008

Davids billede på et godt område (Del 2)

1 kommentar:

David Gråbæk sagde ...

Denne tegning viser et overbliksbillede af aktiviteterne der er skitseret i det første indlæg.

Dét, som jeg forsøger at vise med denne tegning er, hvordan bibliotekets fysiske materialer kan knyttes sammen med kompetencecentrets computerskærme og de virtuelle materialer der findes hér.

Ideen er, at resultatet af søgninger på fysiske materialer som bøger eller musik både bliver vist på skærmen og som en lysstråle, der går fra computerskærmen til materialets fysiske placering på hylden. Dette kan dels være med til at gøre det lettere for brugerne af finde materialet, men sætter samtidigt fokus på den rigdom af viden der rent fysisk omgiver brugerne på biblioteket.

På et metaforisk plan kommer en detalje i interaktionen som denne til at fortælle en historie om den brydningstid biblioteket gennemgår i disse år. En udvikling fra fokus på trykte medier og opbygningen af en relevant samling til virtuelle medier og kompetenceudvikling i forhold til brugernes evner til selv af finde det materiale der giver mening for dem.